Nyheder
  • Ny bestyrelsesformand i Tscherning Beton A/S

Ny bestyrelsesformand i Tscherning Beton A/S

2021 har været et travlt år, og vores ambition om at få fodfæste i markedet for råhus og beton er lykkedes.

De første sider i kalenderen for 2022 er nu blevet vendt, og både nye og igangværende opgaver venter på os. En særlig opgave bliver at vækste under den grønne omstilling, da byggeriet er en vigtig brik i udviklingen af et grønt og bæredygtigt samfund.  

Vi tilfører derfor nye stærke kompetencer til at fortsætte vores rejse, og det er således med stor glæde og stolthed at kunne meddele tilgangen af ny bestyrelsesformand Mette Skøt (cand.polyt) til Tscherning Beton A/S. pr. 1. januar 2022.

På både top- og mellemniveau har Mette Skøt gennem 25 år fungeret som projektleder og konsulent, og i toneangivende virksomheder som Implement Consulting Group P/S, Vækstfonden og Mannaz A/S har hun varetaget ansvaret for bl.a. forretningsudvikling, strategieksekvering, organisationsudvikling og ikke mindst grøn omstilling.

Vi ser frem til, at Mette Skøt med sin viden og erfaring kan bidrage til en styrkelse af Tscherning Beton A/S’s forretning og videre vækst under den grønne omstilling.

Gå tilbage