Referencer
  • Kalvebod Brygge 32, København

Kalvebod Brygge 32, København

Tscherning Beton A/S udfører ny fundering, diverse betonarbejder, herunder in-situ støbte trapper og landskabsbelægning

Den store betonbygning på Kalvebod Brygge 32 blev opført i 1967 som godstransporthotel for DSB og har huset både DSB og Danmarks Rigsarkiv. I tidens løb er den blevet noget slidt.

Nu gennemgår bygningen en større ombygning og totalrenovering. Form og størrelse bibeholdes, da lokalplanen ikke tillader andet, men gennemrenoveringen og transformationen til en moderne kontorbygning er i fuld gang og forventes afsluttet i første halvdel af 2021. Huset er allerede fuldt udlejet og kommer bl.a. til at huse Kammeradvokatens nye domicil på de øverste etager med plads til ca. 600 medarbejdere. I de nederste etager bliver Rigsarkivet boende.

Bygningen er en tidstypisk betonmastodont på 180 meter i 6 etagers højde langs Kalvebod Brygge. Efter endt renovering vil bygningen være  opdateret med moderne faciliteter, en ny facade og en ny tagterrasse.

På bygningens bagside i første sals højde ligger Rigsarkivets grønne areal, der er en lille park med offentlig adgang via en trappe ved nabobygningen, SEB Bank eller fra Tivoli Hotel.

 

FAGENTREPRISE

Kalvebod Brygge 32

Ny fundering, div. betonarbejder herunder in-situ støbte trapper samt landskabsbelægning.

Adresse:                       Kalvebod Brygge 32, 1560 Kbh. V

Entreprisesum:            2 mio.

Kontraktperiode:        nov 2020 - maj 2021

Bygherre:                     Steen Niebling

SE REFERENCEBLAD HER

Gå tilbage