Referencer
  • Pulse, Taastrup

Pulse, Taastrup

Tscherning Beton A/S står for udførelsen af 400 m3 fundamenter og 1.200 m2 insituvægge i det gamle Taastrup stationscenter.

Den gamle stationsbygning ved Taastrup station skal gennemrenoveres og ombygges, så den i fremtiden kommer til at huse et stort antal studieboliger.

Det eksisterende byggeri tilføjes 3 etager – i alt ca. 6.000 etagemeter.
Det stabiliserende system for dette udgøres af opførelsen af 1.200 m2 nye, pladsstøbte betonvægge. Disse vægge varierer i tykkelsen fra 200 til 300 mm og er armeret med ø42 gevindstænger samt gennemgående armering etagerne imellem.
Der udføres 400 m3 nye fundamenter under væggene for ikke at merbelaste de eksisterende fundamenter  

Opgaven kompliceres af udstøbninger gennem pumperør udlagt på etagerne med helt op til 100 m. samt montering af næsten 900 meter M42 gevindstænger i væggene.

Arbejdet har været præget af, at der foregår både anlægsarbejde og nedrivning i samme bygning og på samme tid – samt af at dele af bygningen har været i brug under processen. Blandt andet ligger der et supermarked, flere restauranter og et fitnesscenter. Der har derfor været en del logistik at tage hensyn til, både i forhold til adgangsveje, andre arbejder, naboer og øvrige brugere af bygningerne.

FAGENTREPRISE

Udførsel af fundamenter og bærende vægge til understøttelse af udvidelse af bygningsmassen.

Adresse:                         Selsmosevej 2, 2630 Taastrup

Kontraktperiode:         januar – juni 2020

Bygherre:                       Park Street Nordicom A/S

Rådgiver:                       A. B. Clausen A/S

Hovedentreprenør:    KBS Byggestyring A/S

SE REFERENCEBLAD HER

Gå tilbage